Så er det flyttedag

Vi skal nu overflyttes fra rigets og over til  Hvidovre torsdag morgen.

Først det vigtigeste inden jeg begynder at skrive løs:
Freya har det rigtigt godt, og hun skal nu “bare vokse”!

Personligt er jeg ret så overbevist om at det er pga af de  tons af god karma der er kommet til Freya pigen fra hele verden, at hun klarer det så godt, altså udover at hun sparker mere røv og er hårdere end selv mig (der  så sidder med tårer i øjnene imens han skriver det her )
Tak for det allesammen!

Vi skal afsted til hvidovre!

Som gammel AB dreng, så er jeg jo ikke helt tryg ved det der Hvidovre, der er vel ikke kommet så meget godt ud af det  sted (med undtagelse af “kim fra hvidovre” aka King Diamond) men nu har jeg hørt så meget godt om deres neo afdeling, at jeg godt tør sende pigerne derud. Ikke at jeg har så meget valg, jeg har lidt opgivet at bestemme noget som helst – Kan vel lige så godt se realiteterne i øjnene først som sidst ;)
Vi regner / håber / tror at vi vel skal være der i en 4- 6  uger eller noget så kan hun være hjemme !

Kristine + Freya = <3 … og jeg ser på fra sidelinien.

Vi har lavet en lidt smart arbejdsfordeling, hvor de allermest politisk korrekte principper er blevet hakket lidt midt over – ja vi dropper ideen om at jeg skal amme. Jeg har ikke helt det der skal til + mængden af kilo der røg af mig de første 14 dage, gør vist at  jeg mangler lidt kropsfedt ;) – Det slår nu ikke de 13 kilo Kristine smed på en uge! meeen savner næsten dunken lidt…

Freya & Kristine

Så dagene den sidste uges tid går lidt af at Kristine tager hjemme fra om morgenen og tager på “arbejde”
Med Arbejde så menes der: malke lidt ud, ligge på sengen med Freya og læse lidt malke lidt mere ud og så komme hjem til det dampende køkken hvor jeg så har lavet mad til hende, så hun er parat til at tage en lille lur og så amme ud igen og så sove til næste morgen … hmm hva tror i muligheden er for at Kristine ikke ser den her beskrivelse ;)

Nej i virkeligheden så prøver vi at dele det op så jeg  står for det derhjemme (bulldog, kat & mad) og så tager kristine sig af det vigtige (Freya – hvis du nu skulle være i tvivl)
Det er sådan lidt underligt for mig ikke at være derinde på riget hver dag, men ærligt så var jeg også ved at blive lidt bims. Så nu hvor jeg har fået normalitet tilbage i livet (jeg arbejder ca 14 timer i døgnet, sover 5-6 stykker og de sidste bliver så brugt på “os”)
Så er det faktisk lidt dejligt at kunne finde min plads lige nu i virvaret. Så bliver der lidt mere mening med det hele. Med Kristine på riget  dagligt og fuldstændig blind tillid til sygeplejeskerne og lægerne på GN afdelingen, så har jeg helt indtaget rollen som “besøgs far” – ja Kristine har ikke mistet hendes hang til grovheder ;)

Ja det troede jeg simpelthen ikke jeg kunne overlade ansvaret for Freya til nogen som helst andre. Men det er lykkedes. Det skal en meget stor ros og tak til de sygeplejesker der har overbevist mig alene med deres måde at være på og handlinger.

Deja vu

Når man ligger på GN afdelingen så deler man jo løbende værelser med andre. Jeg har valgt ikke at skrive om dem da jeg selvom jeg er totalt udleverende omkring min, kristine og freya situation, så syntes jeg de har fortjent deres privatliv. Men nu hvor det hele er sådan lidt ved at komme på afstandm så kan jeg se nogle spøjse ting, jeg har set gentaget igen og igen:

• Mænd der sidder ved kuvøserne og vogter over deres tidligt fødte barn, er mere end normalt optaget af hvad der bibber og hvordan tallene ser ud. Kors de første 2 uger var jeg helt ude i hampen bare der var et lille udfald.
• Blodpropper er åbenbart noget som man får i spandevis på fødegangen. Kunne de måske overveje at begynde at bruge lidt blodfortyndende medicin, som proceduren er.
  alle de par vi har delt væresler med (med premature babyer) har alle har fået efterfølgende Blodpropper – wtf!
• Sygeplejesker der er overbevist om at “når i nu skal have nummer 2 baby” … aaheem lige et øjeblik!
  Jeg har været alt alt alt for tæt på at miste begge 2, så den skal vi lige have debateret først. Om jeg så skal have snittet løgene
• Sygeplejesker med absurde mængder overskud. Hvordan de holder til at svare på det samme spørgsmål igen og igen og igen og igen er mig en gåde. Så meget overskud og professionalisme at jeg ikke kan undgå at være dem så evigt taknemmelige.

Freya & Kristine

Freya Status.

Jeg må jo indrømme at det går godt (jeg er stadigt bange for at jinxe det lidt) Freya’s mave og tarme virker fint, skal jeg hilse og sige. Ja hun ser faktisk sjældent tilfreds ud. Hørt nogen nævne at hun har samme ansigt på som når jeg kommer ud fra toilettet med avisen under armen. Ikke at jeg helt forstår hvad der menes der!

Hun er blevt en larmende lille en, der iden grad gør opmæksom på hvis der er noget som helst der er galt – ja hvem skulle have troet det.

Nu er det vist blev tid til min søvn, så vi kan være parate til store flyttedag.